fredag den 6. december 2013

Tid til træning i en travl hverdag

"I dont find time to exercise - i make time!"

Et yndet brugt citat på diverse sociale medier. Jeg er til dels enig. Det gælder om at prioritere sig selv og sin træning hvis man ønsker at forbedre sin krops resultater og mærke en forskel i sin hverdag. På den anden side bør træning ikke blive en pligt eller et stressmoment. Hvis det gør det, så mener jeg ikke længere det bidrager til en sund livsstil.

Det er naturligvis et spørgsmå om balance. Træning er ikke altid sjovt og det bør heller ikke kun bero på din lyst hvis du ønsker at se resultater med din træning. Det er sundt at presse sig selv og overskride nogle grænser, og du dør du jo ikke af at det regner på vej hen til centeret ;)

Det er dog også, i min optik, vigtigt at acceptere livet som det - uforudsigeligt. Du kan have perioder hvor der er tusind andre ting der kræver din opmærksomhed, du kan blive syg, din familie kan have problemer eller dit arbejds/studieliv kan sejle. I de perioder kan det være sundt at stoppe op, trække vejret og få styr på alt der "larmer" i livet inden man igen begiver sig ud på en hård træningsuge.

 Ikke dermed sagt at træning skal udskydes indtil alt andet i livet klapper, for så kan man jo vente længe!


Prioriter dig selv!

Træning kan ofte blive et spørgsmål om mange andre ting end en bindende aftale. Det bliver okay at droppe, for det er jo "bare" en aftale du har med dig selv og pludselig er opvasken mere vigtig end løbeturen eller styrketræningen. Der mener jeg, at det kan være sundt at være egoistisk.

Giver træning dig noget positivt i din hverdag? Mærker du velvære efter en træningsomgang og bliver du i bedre humør når du får trænet regelmæssigt? Så kom afsted!

Lad opvasken vente, sæt lektierne på pause i et par timer og sluk din telefon for indgående opkald. Brug den time på dagen hvor det bare handler om dig. Sæt musik i ørerne og skru godt op for enten din powerwalk, løbetur eller de vægte der jo ikke løfter sig selv. Hvis du ser træning som en aftale med dig selv, så bør den være ligeså bindende som hvis det var en aftale du havde lavet med enhver anden.

Træning kan ofte nedprioriters i perioder med travlhed. men hvis træning giver dig overskud og energi, så skal du ikke have dårlig samvittighed over at bruge tid på det. Du kunne jo ikke finde på at blive væk fra arbejde fordi det regnede eller du hellere kunne gøre rent derhjemme, vel? ;)

Planlæg din tid

Ingen i dag har god tid. Alle har travlt og alle har tusind bolde i luften hele tiden. Derfor kommer der højst sandsynlig ikke et bedre tidspunkt for dig at komme i gang med et god træningsrytme end lige NU. Men hvis det skal lykkedes, så skal det prioritering og planlægning til.

Jeg læste engang et klogt citat på Amandalouises blog, der handlede om planlægning af kosten. Jeg mener dog sagtens at samme citat kan bruges til planlægning af træning;
"Failing to plan is like planning to fail"

Nej, tiden kommer ikke af sig selv, den må du selv tage. Lav evt. et skema i godt gammeldags papirform og skriv dine faster aftaler hver uge ned. Der kan du se hvornår der er "huller" i kalenderen og hvor du så kan lave en aftale med dig selv om at træne. Det er hårdt i starten, men når du vænner dig til det, så bliver du glad for at nå det!

Det er min erfaring at man opnår størst mulig succes hvis man ikke sætter sine egne forventninger for højt til at starte med. Find ud af hvor dit træningsniveau er, gør dig dine mål klart og se derefter på dit skema: hvor lang tid kan du realistisk set sætte af om ugen? Derefter kan du altid arbejde dig op og øge din træningstid. 

Alt handler om valg, fravalg og prioritering. Har du travlt en periode, så må du nedprioritere din træning på bekostning af der går lidt længere før du når dit mål. Det er ok! Ingen rejse er en lineær udvikling, alt tager tid og det er vigtigt du har dig selv med.


2 kommentarer:

  1. Super fedt indlæg! Og jeg er helt enig!
    Hvis bare man står en time tidligere på, kan man nå at løbe en tur!

    Tag gerne et smut forbi min blog, hvor du lige nu kan vinde en Dickies hue: http://www.voresboble.dk/give-away-dickieshue/

    /Amalie.

    SvarSlet
  2. Super fed blog og konkurrence! :)

    Du har helt ret, man må finde tiden hvor den er og så få det bedste ud af det! :D Tak for din kommentar Amalie :)

    SvarSlet