søndag den 1. december 2013

Sundere december: Varm kakao

Har du også lyst til sødt på de kolde vinteraftener?

Jeg må have været bjørn i mit tidligere liv. Jeg er helt sikker. Hver eneste vinter får jeg den vildeste lyst til at fylde mig med søde sager, tænde stearinlys og gå i hi indtil forårssolen igen titter frem. Nogle der kender den følelser?

Desværre går det jo ikke helt i længden og mit projekt om sundere december er jo sat igen, så jeg må finde lækre og sundere alternativer til mine kolde og mørke aftener på sofaen. Og hvad er her bedre end god gammeldags varm kakao - med et sundere twist!

Hot Cocoa gone healthy!

  • Soyamælk
  • Ren rå kakaopulver
  • Sødemiddel, her er der brugt Stevia
  • Et par dråber vaniljle essens

Varm soyamælken langsomt op, det må ikke koge og tilsæt kakaopulver lidt efter lidt. Smag det til under omrøring med vamiljeessens og sødemiddel. Det tager kun ca 5-10 min at blive varmet op og så har du lækker (og sundere!) varm kakao!

Skal det være ekstra lækkert?

Ovenstående er jo den klassiske varme kakao. Men er du, ligesom mig, vild med at gøre det hele lidt mere lækkert, så kan du finde lidt sukkerfri vaniljeis frem og pimpe din varme kakao!
Hæld varm kakao op i halvdelen af din kop. Tag en stor skefuld is og læg forsigt ovenpå. Fyld nu mere varm kakao næsten op til kanten og slut af med endnu en klat is - husk en ske til at røre/spise med! :D


Jeg lover det er den lækreste sunde udgave af varm kakao du indtil nu har smagt! Og så er den helt lovlig - selv på en mandag ;)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar