torsdag den 12. december 2013

Sødemidler i snacks - er det ok?

Snacking på den lækre (og lidt sundere) måde

Jeg vil gerne slå slag for de mange lækre produkter fra ISIS. De er fyldt med sødemidler, har også tilsætningsstoffer og er ikke helt glutenfri, men jeg synes stadig de er et ok alternativ til de traditionelle desserter, chokoladebarer osv. hvis man trænger til noget sødt om eftermiddagen eller aftenen.

Det er en længere sundhedsdebat; hvad er mest skadeligt - sukker eller sødemidler? Det er svært at svare på uden at have en doktorgrad i kemi, men min personlige holdning er, at det handler om balance. Sukkerfri produkter bør, efter min mening, ikke erstatte sukkervarianter af fødevarer med et 1:1 forhold hvis du er vant til at spise meget sukker i din hverdag, da du så højst sandsynligt vil ende med at spise rigtig meget af de sukkerfri produkter. Det vil enten give ondt i maven (side"gevinst" ved kunstige sødemidler) eller ende med at kalorieantallet bliver ligeså højt som den traditionelle dessert eller snack du egentlig havde lyst til.

Sukkerfri produkter kan, ifølge mig, være udemærkede erstatninger for traditionelle desserter og snacks - ind i mellem og med måde. Men hvis du virkelig har lyst til en marsbar, så spis den marsbar, nyd den og så kan du evt. næste gang du har lyst til én, erstatte den med en af nedenstående alternativer.

Chokoladebarer til ca. 100 kalorier

Jeg har tidligere kun købt deres barer med chokoladesmag, men har nu også prøvet kokos varianten og den smager helt fantastisk! For 126 kcal ren bounty smag! Og naturligvis med sort, sort kaffe til!


Jeg er også utrolig glad for ISIS vaniljeis, der indeholder 50 kcal pr. 100 ml. og efter min mening smager helt fantastisk. Nogle sukkerfri produkter kan have en kunstig bismag, men det er på ingen måde at finde her. ISIS har ligeledes en variant med jordbærsmag, karamel og lakrids, men vanilje er min favorit, da jeg synes den er mest ren i smagen. Den er både anvendt i min opskrift på sundere snickersis og i sundere varm kakao.


Ikke alt er lige godt.. prøv dig frem!

Det er ikke alle ISIS produkter jeg er vild med. Deres chokoladecookies synes jeg fx. ikke har særlig meget smag eller knas og de tilfredsstiller på ingen måde min sukkertrang. Dem vil jeg hellere enten undvære eller have en "rigtig" chokoladecookie, og så bare spise én mindre. 

Det er bare min personlige holdning og den er hverken sponseret af ISIS (selvom de gerne måtte!) eller andre. Prøv dig frem med deres produkter hvis du har lyst, de har også kakaopulver, morgenmad, marmelade osv. Det kan jo være du kan lide noget helt andet end mig!



Hvilke tanker har du gjort dig om sødemiddler i forhold til sukker?


6 kommentarer:

  1. Min holdning er at man så vidt muligt skal undgå sødemiddel, også dem de påstår er "ren og naturlige".
    Jeg søder aldrig mine hjemmelavede desserter. Det er sjældent nødvendigt synes jeg. Hvis jeg gør er det dadler eller honning i små mængder.

    Men på den anden side synes jeg også at man skal lade væreme d at tænke alt alt for meget over det...og så tage den isis bar ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg giver dig ret på flere planer Stefanie; det er ikke sundt med kunstige sødemidler selvom de påstår at være "rene". Det er som regel kun naturens egne ingredienser der er det ;) På den anden side er jeg også enig i det med bare at nyde den bar hvis det er det man har lyst til.
      Jeg har valgt at give plads til kunstige sødemidler fordi jeg har en sød tand og de ofte kan redde mig fra at spise større mængder mad, der indeholder både sukker og andre tilsætningsstoffer.

      Naturligvis er hjemmelavede og sukkerfri godter det allerbedste,og det prøver jeg også på at spise det meste af tiden, men det er ikke altid det lykkedes og så mener jeg at ISIS er et godt alternativ :)

      Tusind tak for dine tanker om det hele, det er altid spændende at høre hvad andre synes! :D

      Slet
  2. Jeg vil hellere have de ekstra kalorier som sukkeret indholder. Jeg tror personligt ikke at kroppen kan nedbryde/reagere som den skal på ting, som ikke er naturligt særlig godt.
    Egentlig er sødestoffer også mest lavet til folk med diabetes, ikke til folk som ikke -vil- have sukker.

    Jeg tror ikke der sker noget ved at man lige får 300 kalorier for meget den ene dag, tror hurtigt man kan gå hen i at være sukker/ forskrækket/på diæter og ende i at hele ens verden drejer sig om det og kalorier.

    Dog ikke ment som at man skal proppe hovedet i slik skålen hele tiden,- Alt med måde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Spændende med flere syn på sagen! Jeg kan godt følge din tankegang og giver dig ret i at sødemidler bestemt ikke er ideelle for kroppen. De har sikkert også nogle ret uhensigtmæssige langsigtede bivirkninger som vi ikke kender til endnu.
      Jeg respekterer derfor dit valg og synes det er flot hvis du kan holde dig til at spise lidt af det ægte sukker med måde. Det er svært for mig at gøre, da jeg synes sukker har en negativ effekt på min krop der virkelig hænger ved i flere dage efter og den får jeg ikke med sødemidler. Det er måske forkert prioriteret, men det har (for mig) ikke noget med slankekur at gøre.
      Vi er enige i at kalorietælling ikke er særlig konstruktivt, jeg vil altid vælge naturligt mad (og meget af det!) fremfor at veje og tælle alt, med mindre jeg er på en særlig kostplan med et særligt træningsmål.

      Jeg tror også meget på alt med måde, det gælder også sødemidler. Men jeg tager hatten af for dit valg og forstår godt din tankegang bag :)

      Tak for kommentaren :)

      Slet
    2. Hvis du får det dårligt i flere dage så ville jeg nok også vælge sødestoffer i stedet, ikke sjovt at gå og have det dårligt i længere tid!
      Jeg har også selv lagt mærke til at hvis jeg ikke får sukker i en længere periode kan jeg også få det dårligt o et par timer når jeg så endelig spiser det. Lidt som om ens blodsukker får en ordentlig rutsjetur Og hvis det så ved dig hænger ved i et par dage, puha nej, så ville jeg også vælge sukkerfrit.

      Men fedt at du ikke er en af dem som går for meget op i kalorier og at du ikke gør det pga slankekure osv medmindre at det lige er til bestemte tidspunkter :)

      Det var så lidt! :)

      Slet
    3. Nej, det er jeg bestemt ikke. Det prøvede jeg i mine teenageår og jeg blev hverken tyndere, stærkere eller gladere af at være på kur hele tiden ;) Nu går jeg op i at lave mad med masser af næring som min krop kan bruge til noget, men jeg går også op i smag, nydelse og at blive mæt! Det vigtigste for mig er at jeg har det godt, både indvendig og udvendig og min krop har masser energi i løbet af dagen. Det er vigtigere at det kan holdes hele tiden og ikke er en eller anden hård kur som man dropper efter 14 dage ;)

      Jeg giver dig nu ret i sødemidlers usunde eftervirkninger, men vælger netop at spise dem ind i mellem fordi sukker virkelig får tag i mig. Med det sagt, så går jeg også nogle gange amok i slikskålen og spiser chokolade her op til jul, jeg tror ikke det er de få stykker der ødelægger hele min sundhed generelt ;)

      Tak for tanker, det er super fedt :D

      Slet