søndag den 29. december 2013

2 gange vintersalat - brug dine rester!

Har du rester fra julefrokosten?

Med mindre du er ved at brække dig af rødkål og rosenkål, så kommer her to bud på hvad du kan lave med dine rester af julegrøntsagerne. Jeg har bestemt ikke opfundet den dybe tallerken her, men det er heller ikke altid det vigtigste. Nogle gange gælder det bare om at lave noget billig, lækker og sund mad. Og så skader det heller ikke at begge salater smager super godt! :)


Rødkål med appelsin, granatæble og balsamico



Snit rødkål så fint eller groft som du kan li det. Tilsæt appelsin skåret i tern, lidt citronsaft og en håndfuld grofthakkede valnødder. Bland salaten rundt og drys med granatæble på toppen. Hvis du gerne vil give den et lille twist, så hæld en smule balsamico dresseing henover, det giver et lille kick til det søde og sure.

Fintsnittet rosenkål med citron og hørfrø


Snit rosenkål fint og overhæld dem med kogende vand. Lad dem stå i 5-7 min indtil de ikke er rå mere, men de må heller ikke blive bløde. Bland derefter rosenkålene med saften fra en halv citron, salt/peber og en håndfuld hørfrø.

Har du andre rester fra julemaden, så er her mine bud på deres overlevelse - SU stilen vinder altid ;)
  • Andekød kan blive hovedaktør i den lækreste thaisalat! Bland de kolde andestrimler med forskellige fintsnittede og sprøde grøntsager, lidt soyasauce, ristede cahsewnødder, friske krydderurter. 
  • Kartofler kan blandes med skyr, karry, persille, salt/peber og rødløg - så er der kartoffelsalat
  • Risengrød kan blive til lækre klatkager ved at tilføje 1-2 æg (alt efter restens størrelse), vaniljekorn, lidt Fiberhusk og evt. lidt vaniljeproteinpulver hvis man er til det. Lav klatter af dejen og steg dem på en pande ligesom tykke pandekager.

Hvad bruger du dine julerester til? Hvis du har nogen? ;)

2 kommentarer:

  1. Waow det ser lækkert ud! og sikke en kanon god måde at bruge resterne på. Der er ikke noget værre end madspild ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig! Både af hensyn til miljøet og min egen konto ;)

      Slet