søndag den 17. november 2013

Er sundhed den nye religion?

Hvad skal man tro på?

Sundhed er i dag næsten blevet en religion. Vi jagter alle "den hellige gral", har hver vores fortolkning af de ti bud og føler en skam eller synd hvis vi ikke følger dem.  Vi er optagede af den "rigtige" kost og mange, især kvinder, prøver at finde en formel for sundhed - for så bliver man jo lykkelig, ikke?

Jeg har selv været overbevist om at mit liv blev bedre hvis jeg vejede 2 kg mindre og benyttet alle slankekure for at opnå det. Men lykken fulgte sgu ikke med vægttabet og de 2 kg kom altid tilbage!

Det er som om tidens sundhedsfokus tvinger os til refleksivt at danne vores eget sundhedsbegreb. Men hvad hvis vi ikke orker det? Hvad hvis vi bliver forvirret? Jeg tror, at mange er tilbøjelige til enten at give op eller finde et dogme de kan tilslutte sig 100%.

LCHF, Paleo, nøgehulsmærket eller bare dig selv?

For øjeblikket er der (heldigvis) ikke så meget fokus på slankekure, men på livsstile. Det er på sin vis rigtig positivt, men det kan også skabe et slags limbo som mange mennesker fanges i.
Det farlige er her, at man kan have en tendens til at tænke; "så kan det også være ligemeget, jeg gør det alligevel ikke rigtigt eller sundt nok".


Men der findes ikke noget facit i sundhed, ingen klare bud og ingen syndsforladelse hvis man igen er på vej ned i kiosken kl 21 efter slik. Ligesom der ikke findes nogen myndighed der bestemmer over den skam og skyld der kan opstå når slikposen er tom (hvilket den jo altid er, i hvert fald for mig). Der findes kun dig, din krop og dit sind som er et resultat af de valg du tager - de gode valg og de dårlige valg. Og desværre er der ingen facit for hvilke valg der er gode for dig eller dårlige for dig.

I stedet for at søge efter svar udadtil, så tror jeg, at vi skal kigge indad. Tænk på hvem du er, hvad dine vaner er og hvad du foretrækker af mad - ikke hvad den nyeste damebladskur siger. Det er i dig selv, at du finder formlen til din sundhed!

2 kommentarer:

  1. Sikke nogle gode tanker du har gjort dig.. :) Måske også fordi, jeg er enig.. Hø hø. ;) Nu spiser jeg jo selv efter low carb/LCHF principperne, men har svært ved ikke at blive provokeret, når nogen siger ”Det er ikke LCHF” om eksempelvis skyr, der er proteinrigt og fedtfattigt. Men kulhydratmængden er alligevel næsten den samme som en 18% cremefraiche? Jamen hallo, hvis det smager godt, og du opnår mæthed, kan det så ikke være ligegyldigt? Det samme gælder frugt og gulerødder; hvis det ikke fucker op i dit blodsukker, så man så ikke bare nyde at det smager skønt og er fuld af vitaminer? Jeg bryder mig ikke om, at der kommer ’et politi’ og sætter rammerne. Vi er forskellige, vores kroppe reagerer forskelligt, så der findes altså ikke nogen facitliste.. ;)

    SvarSlet
  2. Tusind tak for din kommentar, det er super lækkert med andres meninger om det her med sundhed :D

    Det er egentlig udtroligt så meget folk går op i "labels" ift. hvilke sundhedsprincipper de spiser efter, det er som om alt skal have et navn for at være sundt?
    Jeg er også meget inspireret af lchf, men ville aldrig bekende mig til det, da jeg netop elsker frugt, skyr og også gryn ind i mellem. Jeg tror meget på, at man skal finde det hvad der virker lige præcis for én selv - og så kalde det hvad fanden man har lyst til ;) Netop som du gør med skyr! :D

    SvarSlet