søndag den 19. januar 2014

Ugens cheat!

Hvad skal man vælge???

Jeg valgte sidste weekend, til mit første "cheat" måltid, at lave en sund brunch med mine studieveninder. Princippet med at have et snydemåltid giver en vis fleksibilitet og frihed i en kostplan, men det er ikke særlig hensigtsmæssigt at spise et kilo bland selv slik hver lørdag - bare fordi det er "tilladt". På den anden side tror jeg heller ikke på at forbyde visse madvarer (og heldigvis er min træner enig) da det bare vil føre til de ondeste cravings af netop dén madvare. Jeg skal ikke sige mig fri fra sukkertrang, det har været hårdt at undvære de sidste to uger! Læs om mit forhold til sukker HER og HER.

Denne uge har mit valgfrie måltid + dessert været lidt opdelt. Jeg har ikke spist et måltid udenfor planen, da jeg hellere ville gøre noget jeg elsker: snacke! I dag deltog jeg i et hårdt og sjovt træningsevent på 2 timer med bloggernetværket Myfitlife, hvilket jeg skriver et indlæg om så snart jeg får billeder fra dagen. Vi fik her en goodiebag. Den første Nupobar med mint blev spist indenfor 10 min - gud, den smagte godt! Da jeg kom hjem guflede jeg økologiske dadler, da jeg elsker tørret frugt og virkelig savner det, men det er fra nu af en luksusting :)


Ugens treat: Questcookies!

Jeg har set denne dessert på diverse sociale medier og har virkelig savlet over den, så da jeg så en Questbar med Cookie Dough fra Energilageret i goodiebagen, så måtte det laves!

Det er super simpelt:
  • Tag en Questbar, skær den i skiver, læg dem på en bageplade og bag i 10-15 min (eller indtil gylne)
  • Nyd dem som de lækre cookies de er! 
Jeg var nødt til at prøve noget ekstra lækkert... Jeg tog en stor portion (det var jo mit cheat og jeg var super lækkersulten midt i eksamensskrivning) sukkerfri vaniljeis fra ISIS og smuldrede alle (!) cookies ned i den kolde is = fantastisk!
Og jo, jeg havde da en kvalme bagefter, men det var lækkert! Næste gang er jeg forhåbentlig ikke så ivrig og kan nøjes med en halv portion!

Hvad spiser du på dine cheatdays? :D

6 kommentarer:

  1. Jeg havde cheatday igår hvor der røg et par lakridser ned og en MILKY-WAY bar- åh yes- gik all in. Har dog ikke den mindste form
    For dårlig samvittighed! Spiste nemlig ikke særlig meget og har spist ekstremt sundt så det var vel ondt mig selv hahahaha!

    SvarSlet
    Svar
    1. Dårlig samvittighed har fanden skabt, godt du havde en dejlig aften og nød det :D

      Slet
  2. Det må jeg prøve en dag, det ser megagodt ud! Hvilke questbars vil du egentlig anbefale? Knus Nana
    www.nana-regalah.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. De smagte virkelig som ægte cookies, det havde jeg ikke troet! Jeg var selv ikke så vild med den med hvid chokolade og hindbær, den havde et smule kunstigt islæt, men slet ikke så meget som andre proteinbarer kan have. Generelt synes jeg at Quest er de bedste barer jeg har smagt.. Og jeg har kastet min kærlighed på Chocolate Chip Cookie Dough! Bare navnet lyder lækkert ik? ;)

      Slet
    2. Jeg tænker jeg en dag skal til Horsens og tømme energilageret for questbars! Har hørt de har fået en med peanutbutter/jelly! Jeg ved slet ikke om jeg kan styre det! Bliver nødt til at få en anden til at administrere det for mig, ellers ender det galt haha!
      Ha en dejlig dag Anna:)

      Slet
    3. Åh nej, peanubutter jelly? Seriøst?? Det bliver jo noget nær umuligt for mig ikke at købe hele deres lager og bare leve af de barer! De kan ikke være i lejligheden i hvert fald :D Men dejligt andre har det ligesom mig ;)

      Slet