mandag den 6. januar 2014

Chokolade protein pandekager!

Lyst til noget lækkert?

I dette indlæg lovede jeg en opskrift på chokolade protein pandekager, så i bedste "bedre sent end aldrig" stil, så kommer den her! 

Det egner måske bedst som en weekendopskrift i og med ordene chokolade og pandekager indgår i opskriften, men der vil jeg alligevel være uenig. Så længe at energifordelingen ser fornuftig ud og et måltid har en god portion næring, energi og lækker smagsprofil, så vil du få en masse gode sager og samtidig føle at du har fået stillet din lækkersult. Denne opskrift er rig på både protein og lækkerhed, så jeg håber den kan bruges til at forsøde din næste uge!

Okay, det er IKKE en pose Matadormix, men det kan vi jo ikke spise hver dag og så er dette et rigtig fint alternativ med god næring til kroppen :)

Opskrift på chokolade proteinpandekager

  • I en skål moses 1-2 bananer alt efter hvor stor en portion du vil lave
  • Tilsæt 2-4 æggehvider alt efter antal bananer (eller 2 hele æg til 2 bananer)
  • Rør det sammen med 1 scoop proteinpulver med kakaosmag. Jeg brugte Whey 100 fra Bodylab.
  • Tilsæt 2-3 spsk. Fiberhusk og lad blandingen stå i ca. 5 min. imens Husk suger væske.
  • Rør enten 1 spsk. hytteost eller skyr i dejen indtil den opnår den rette konsistens (hæld eventuelt en smule vand i dejen hvis du ikke synes den er flydende nok).
  • Bag som små tykke pandekager på en varm pande indtil de er gyldne.

De smager fantastisk koldt dagen efter som madpakkens søde indslag kan jeg afsløre ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar