fredag den 3. januar 2014

Mangler du energi til træningen?

Når der mangler overskud på kontoen

Det er som om jeg efter nytår har haft svært ved at komme tilbage i mine sunde rutiner. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på hvad det er. Burde jeg ikke springe rundt sprængfuldt med energi ligesom alle andre? Nu er det jo en "frisk start", nye muligheder og træningen skal bare i gang - eller hvad?


Jeg får passet min træning nogenlunde og jeg får også spist ordenligt, men min mentale energi har ærlig talt været i bund siden juleferien. Måske er det en reaktion på det mørke og triste vejr, måske er det fordi jeg har svært ved at komme op i gear efter en afslappet ferie med for meget mad og vin. Jeg ved ikke hvad årsagen er, men jeg ved at det er normalt og vi alle har perioder med lidt mindre energi. Det er bare sjældent det bliver sagt højt eller skrevet offentligt. Vi skulle jo alle gerne hoppe glad ud at løbe før morgenkaffen, ikke? ;)


Hvad kan du gøre for at få energien tilbage?

Som jeg skrev i går, så hjælper det for mig at planlægge. Det bliver sværere at droppe træningen hvis tøjet allerede er pakket, og jeg VED at træning avler mere træning - og mere træning giver mere energi = win win.

Forskellige kosttilskud kan også hjælpe på vintertræthed. Du kan læse lidt om hvilke kosttilskud og vitaminer jeg tager særligt her om vinteren HER.
Har du brug for endnu mere spark bagi, så har jeg fået en fantastisk gave til jul i form af Phillips lysterapi, der giver kunstigt UV lys. Det er en lille firkantet lampe der er nem at bruge og sidde med i perioder hvor trætheden melder sig. Der er intet hokus pokus og naturligvis heller ingen garanti for sprudlende humør, men lysterapi har vist sig at have en gavnlig effekt på krop og sind i de mørke måneder af året. 


Skal du give dig selv et spark bagi eller et knus?

Du kender dig selv og din krop bedst. Hvad har du (helt ærligt) brug for lige netop den dag hvor energien eller humøret svigter? Ville det hjælpe dig at tage ud af træne og få sved på panden, eller har du mere brug for en aften på sofaen med en god film og en kop te?

Det må naturligvis ikke blive en sovepude du bruger hver gang du ikke lige har lyst til træningen, men jeg tror på at vi hver især kan finde den balance imellem at sparke os selv bagi når vi trænger, og give os selv en pause når vi trænger. Det handler om balance og det handler om hvad der er rigtigt for DIG.

4 kommentarer:

  1. man kan ikke læse dit indlæg fra igår, der står at indholdet ikke findes

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar. Der skete en fejl ved at indlægget til i dag blev udgivet i går med forkert indhold, da jeg besluttede mig for at skubbe det indlæg til i morgen og i stedet skrive om hvordan jeg havde det her til morgen. Jeg skal nok få kigget på det så det ser pænere ud nu man klikker herind og ikke får besked om at et indlæg ikke findes.

      Rigtig god weekend og tak fordi du læser med :)

      Slet
  2. Sikke en fed julegave! Glæder mig til at høre dine erfaringer med den :)
    Jeg har selv overvejet sådan et vækkeur hvor det lyser rummet op når den ringer, så det ikke er så svært at komme op om morgenen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha, det vækkeur har jeg allerede! Jeg er virkelig ikke god til det mørke ;)
      Min hedder en "wake up light", er fra Phillips og jeg elsker den. Kan kun anbefale den måde at blive vækket stille og roligt på, især når det er mørkt og koldt udenfor :)

      Den lille lysterapilampe har jeg kun brugt i en kort periode, men vil da overveje at komme med en uddybende anmeldelse af den her på bloggen hvis der er interesse for det.

      Held og lykke med de næste måneders mørke morgener, snart er det forår igen! :D

      Slet