torsdag den 23. januar 2014

En dag i mad - masser af næring og energi!

Hvad fik du at spise i går?

Jeg har lavet to tidligere indlæg med "En dag i mad" og de lader til at være populære! Det er super fedt at se, for det er netop indlæg som dem jeg selv finder inspirerende på andre blogs. Her kommer endnu en omgang af min mad. Jeg lever stadig på kostplan, men der er stor fleksibilitet til at lave kreative retter. Jeg synes selv det er lækkert og sundt, så håber i synes det ser inspirerende ud!

Morgenmad:
50 gram glutenfri havregryn kogt til grød med vand. Dertil et scopp Whey100 proteinpulver med chokoladesmag, et revet æble og en knivspids kanel. Hele herligheden toppes med hakkede mandler. Og nej, jeg er endnu ikke træt af min havregrød til morgenmad ;)



Post Workout:
1 shake med Whey100 og 3 riskiks. Shaken var jeg ikke så glad for i starten, men nu synes jeg faktisk det smager af kakaomælk og jeg har altid elsket riskiks!



Frokost 1:
En hurtig pakke kogt kylling i strimler fra supermarkedet, 150 gram wokmix på en pande og så mine allerede kogte brune ris. Når bare man planlægger og foodprepper lidt, så kan maden laves på 10 min!



Frokost 2:
150 gram rå grøntsager og fisk i forskellige variationer. Jeg har her vejet af til både min frokost 2 den dag og til dagen efter. På den måde fik jeg både tun og torsk begge dage! Retten toppes som altid med mandler.


Aftensmad:

Super lækker aftensmad som min kæreste og jeg lavede. Der kommer en opskrift her på bloggen en af dagene. Det er en knoldselleri og hvidkåls lasange med smagfuld tomatsovs. Dertil serveret de klassiske bønnefritter!


Aftendessert:
Der har været udsolgt af skyr i mit lokale supermarked de sidste mange dage, så jeg havde kun en lille klat tilbage derhjemme. Det gør jo ikke når jeg skal passe mine kalorier og have nok næring. Derfor blandede jeg skyr med hytteost, frosne bær (som fik et opkog), lidt sødemiddel og toppede med hakkede mandler. Det hele røg i fryseren i 30 min og det smagte som hindbæris da det kom ud!



Hvad har du fået at spise i dag?

2 kommentarer:

  1. Det var da en forbandet masse lækre måltider, du har fået dig der! Det ser virkelig indbydende ud! :P

    Åh.. Havregrød - I miss you! :/

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er helt bestemt både nemt, lækkert og mættende selvom det kræver lidt planlægning at få det hele til at gå op i en højere enhed :D

      Åh, havregrød, quiona og riskiks ville jeg aldrig kunne undvære ved at gå lowcarb. Det er sejt du gør det som føles rigtigt for dig, det er jo vigtigst vi selv er tilpasse med den kost vi får! Så vil jeg nyde min havregrød i morgen og sende dig en tanke :)

      Slet