søndag den 12. januar 2014

Hold motivationen til træning!

Har du husket at rose dig selv i dag?

Det er utrolig udansk og kan hurtigt give en lidt sær fornemmelse i maven, men nu vil jeg opfordre dig til at gøre det alligevel; ros dig selv i dag! Uanset om det er fordi du har trænet selvom du var træt, om du har været dygtig på dit studie/arbejde, om du har været en god veninde eller fordi du bare har været dig selv i dag - anerkend dig selv!

Det er hverken min hensigt at lyde lommefilosofisk eller som en dårlig selvhjælpsbog på tilbud, men det er noget jeg har tænkt meget over på det sidste. Det lader til at vi alle (her tænker jeg primært på mig selv og andre kvinder jeg kender) er gode til at huske det vi ikke får gjort eller det vi ikke fik gjort godt nok. Men hvornår er vi gode nok? Hvornår er vi sunde nok?


Enhver drøm har en rejse, ikke kun et mål

Jeg tror på at have drømme og mål. Jeg tror også på at presse sig selv udover ens grænser, det er sundt at blive udfordret! Det kan bare blive et problem hvis man aldrig stopper op og husker at nyde der hvor man er.

Vi har alle udfordringer, vi kan alle blive bedre og vi har alle nedture på vej mod vores mål. Men vi har også alle sejre, store som små, og dem tror jeg vi skal fejre! Det er ikke noget jeg selv har været særlig god til, men jeg arbejder på det! Det er nok min egen usikkerhed kombineret med en frygt for at stikke næsen for langt frem, men det forsøger jeg at slippe af med.

Derfor er min sejr for tiden; min bentræning går fantastisk! Jeg er endnu ikke teknisk perfekt, langt fra, og jeg har heller ikke særlig meget vægt på i nogle af øvelserne, men jeg gennemfører og jeg KAN! Det betyder helt vildt meget når jeg aldrig har kunne træne ben før og altid haft smerter grundet mine hofter, så at jeg nu kan presse mig selv og mærke at blive stærkere - det er fantastisk!


Hvilken personlig sejt vil du glæde dig over i dag?


2 kommentarer:

  1. Tak fordi du lige har reddet min dag! Jeg har lige målt mig selv i dag, for at se om der var sket noget med kroppen her i min første uge. Og der er faktisk sket lidt, men nok ikke så meget som jeg havde håbet.
    Så i stedet for at fokusere på at jeg har holdt mig til min kostplan, trænet alle de gange som jeg havde planlagt og det hele faktisk går den rigtige vej - så har jeg gået hele morgnen og været lidt små-moody over noget der egentlig er ret dumt. Det er slut nu!
    Nu vil jeg rose mig selv for ugens arbejde, og ellers se frem af :)

    Ha en god søndag, og held og lykke med bentræningen - du er alt for sej! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke en skøn kommentar, tusind tak :D

      Jeg har fulgt med på din blog og har set din kostplan, den skal du være super stolt over at have holdt og givet din krop en masse nærende mad! Nogen gange bliver vi utålmodige med resultater, men kroppen skal også lige være med og resultaterne skal nok komme!

      Dejligt jeg kunne inspirere lidt, det er jeg glad for :) Held og lykke med næste uge, du kan give dig selv et stort klap på skulderen :D

      Slet