Nyd maden, familien og hyggen!
"Det er ikke det du spiser imellem jul og nytår du tager på af, men det du spiser imellem nytår og jul..". Et brugt, men ikke detso mindre nyttigt citat at huske her juleaften!
Jeg håber alle der kigger her forbi får en rigtig dejlig jul med deres familie, venner eller hvem de vælger at holde højtiden med. Personligt er jeg ikke vild med julemad, så jeg laver altid en rå rødkålssalat og et stykke kylling til aftensmad, men jeg holder mig bestemt ikke tilbage når skålen med juleslik kommer på bordet!
Så ja, dette indlæg om min indre sukkerdæmon bliver nok aktuelt i morgen (og de næste dage efter julearrangementer), men det er helt okay! Der skal, efter min mening, være plads til at "give slip" ind i mellem.
Hold formen i julen
Vil du holde formen nogenlunde over julen, så er her mine bedste råd;- Husk at det ikke er jul en hel måned.
- Nyd med måde; du behøver ikke spise to af hver slags hjemmelavet konfekt
- Gå en powerwalk med familien enten inden morgenmaden eller efter frokosten
- Få trænet hvor og når du kan. Se evt. mine indlæg om hjemmetræning HER og HER.
- Spis sunde måltider i løbet af dagen og "gem" dine usunde kalorier til fx. aftensmaden og desserten
- Få sovet godt om natten
- Vælg enten alkohol eller sukker den pågældende dag.
Måske tænker du nu; "Hvad nu hvis jeg ikke har lyst til at have fokus på formen i julen?" Så lad vær! Slap af, nyd det du har lyst til og brug din juleferie som du har lyst. Selv hvis du tager lidt på den næste uge, så er det ikke den uge der definerer hele din sundhedstilstand eller form. Jeg regner også med at blive lidt blødere, men sikkert også gladere og mere afslappet de næste par dage. Det er altsammen okay, det er jo kun jul én gang om året ;)
For at holde juleflæsket en smule fra kroppen, så træner jeg også i juleferien. Jeg er så heldig at mine forældre har både vægte og en crosstrainer derhjemme, så der er ingen undskyldninger :) I dag er mit program inspireret af skønne Amanda Louises "Holiday Depletion Workout" som du kan se HER. Min udgave bliver dog med lidt færre gentagelser når det gælder underkroppen og tilpasset de vægte og udstyr der er herhjemme.

Vi ses efter jul med fornyet energi, klar til mere træning og med masser af sund mad på programmet!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar